Cantuccini

Antal: ca. 24

1 æg
90 g sukker
100 g hele mandler
100 g hvedemel
½ tsk bagepulver

 

 

 

 

 

 

 

 

Fremgangsmåde
Varm ovnen op til 160 grader.
Læg mandlerne på en bageplade med bagepapir.
Lad mandlerne blive let brune i ovnen, ca. 10 minutter.
Gnid evt. løse skaller af i et rent viskestykke.
Slå ægget ud i en skål, tilsæt sukkeret og pisk til  blandingen er tyk og lysegul (ca. 2 minutter med en elpisker).
Skru ovnens temperatur op til 180 grader.
Sigt mel og bagepulver ned i æggeblandingen, tilsæt mandlerne og vend det hele forsigtigt, til det er blandet godt.
Hæld dejen op på bagepladen med bagepapir og bred den jævnt ud, så den måler ca. 25×10 cm.
Bag dejen i ovnen i ca. 15 minutter, til den er lysebrun.
Tag den ud af ovnen, lad den afkøle et øjeblik og skær  den igennem på langs med en skarp kniv.
Skær den dernæst igennem på tværs, så der bliver 24 cantuccini.
Læg kagerne på bagepladen med den ene side opad og bag dem i ca. 10 minutter, til de er lysebrune.
Vend dem om på den anden side og lad dem bage yderligere 10 minutter.
Tag småkagerne ud af ovnen og lad dem køle af på en rist.
Anbring dem i en lufttæt kagedåse. Så kan de holde i flere uger.