Konfekt med marcipan og dadler

Antal: ca 30

300 g råmarcipan
200 g dadelmasse med nødder*
100 g mørk chokolade
100 g hvid chokolade
Hasselnødder
Pistacienødder
Kokosmel
Krymmel
Frysetørret hindbær

Fremgangsmåde
Skær marcipanen og dadelmassen ud i forholdsvis tynde skiver og skær dem over.
Læg ½ skive dadel på ½ skive marcipan og tril det til en kugle.
Læg dem på en tallerken, efterhånden som de bliver færdige.
Læg en hel hasselnød på nogle af kuglerne.
Smelt den mørke chokolade over vandbad, under omrøring. (sæt en ovnfast skål oven på en lille gryde med kogende vand)
Vend halvdelen af marcipankuglerne i chokoladen: læg dem ned i den smeltede chokolade én ad gangen, tag dem op med en hulske og læg dem forsigtigt på en tallerken.
Rul kuglerne i kokos eller pynt med krymmel eller hindbær, når kuglerne er let afkølede.
Smelt så den hvide chokolade og gentag proceduren.
Pynt de hvide chokoladekugler med hakkede pistacienødder, hindbær eller chokoladekrymmel.
Lad dem stå køligt, til chokoladen er helt stivnet.
Opbevar konfekten køligt i en æske.

*(dadelmasse kan købes klar til brug. Ellers kan man selv blende dadler og hasselnødder)