Blommemarmelade med stjerneanis

1 kilo blommer
(helst sveske-)
350 g sukker
1 vaniljestang
2 stjerneanis
50 g smuttede mandler
½ dl rom
Geleringsmiddel

Tilbehør
Teboller
(se kogebogen)
eller boller med tørret frugt og nødder
Se opskriften her på hjemmesiden)

Fremgangsmåde
Udsten blommerne og skær dem ud i mindre stykker.
Hæld dem i en gryde sammen med sukkeret.
Flæk vaniljestangen og tag kornene ud. Bland dem med lidt sukker.
Kom vaniljekorn, vaniljestang og stjerneanis op til blommerne.
Lad det koge i ca. ½ time, til blommerne er kogt ud.
Hak mandlerne groft.
Tilsæt mandlerne og rommen.
Bland geleringsmiddel med lidt sukker, efter forskrifterne på posen.
Tag gryden af varmen og rør geleringspulveret ud i blommemarmeladen.
Sæt gryden på varmen igen og lad det koge igennem et par minutter.
Kom den færdige marmelade i skoldede sylteglas, skyllet i spiritus eller konserveringsmiddel. Hæld marmelade helt op til kanten af sylteglasset og drej låget stramt på. Så vil man efter nogle minutter høre et klik, hvilket betyder, at der er undertryk. Sådan holder marmeladen sig længe, i køleskabet.

Tip:
Marmelade laves overordnet på denne måde. Udskift blommerne med brombær, hindbær, solbær, stikkelsbær… Mængden af sukker og kogetiden kan variere, og man kan også tilsætte forskellige smagsstoffer, fx frisk mynte i brombærmarmelade.