Salat med kirsebær og parmesanflager

Til 4 personer

1 lille icebergsalat (eller en bakke blandede salater)
1 håndfuld rucolasalat
150 g søde kirsebær i halve
50 g valnødder
2 dl revet parmesanost

Dressing
3 spsk eddike (gerne frugt- eller sherryeddike)
4 spsk olie
1 spsk honning
Salt og peber

Tilbehør
Quinoafrikadeller eller fyldte kartofler

Fremgangsmåde
Varm ovnen op til 225 grader

Bræk icebergsalaten i mindre stykker og kom det op i en skål. Tilsæt rucolaen.
Rist valnødderne på en tør pande.
Læg bagepapir på en ovnplade. Læg parmesanosten på i skefulde, der trykkes fladt ud på pladen. Bag parmesanen i ca. 4 minutter, til flagerne begynder at blive gyldne (de må endelig ikke branke).
Ryst dressingen sammen og hæld den over salaten.
Læg kirsebærrene på og pynt med valnødder og parmesanflager.

 Til kødspiserne
Servér lammefrikadeller til

Tip: Kirsebærrene kan erstattes af brombær, hindbær eller blåbær.